Udenfor skinner solen fra en klar, blaa himmel. Cyklede herop paa uni tidligt, havde to timers japansk undervisning og gik derefter ned for at checke min mail. Glaeden var stor.... Skoent at hoere fra alle jer derhjemme - keep them coming.

Her gaar det godt. Er faldet godt til. Timerne paa uni gaar godt. Japansk er (som jeg forventede) en udfordring. De andre timer er ok, men oekonomitimerne synes at skulle foregaa paa et temmelig hoejt niveau. Igaar tog vi (nogle internationale og nolge japanske studerende) ind til byen, hvor vi shoppede (alt er ekstremt dyrt). Vi spiste paa en MEXIKANSK restaurant (fedt at tage til Japan for det....hmmm).

Frugt er vildt dyrt her, saa jeg staar lidt i et dilemma, hver gang jeg skal handle.... Der staar ris, fisk og groentsager paa programmet det meste af tiden, hvilket passer mig meget godt.

P.t. er det efteraar i Hiroshima, hvilket betyder at her "kun" er ca. 25-30 grader. Om et par maaneder bliver det vinter, men vi kan allerede staa paa ski visse steder. En lidt uvant situation er, at der faktisk kun er en times koersel til skisportsstederne og halvanden time til stranden. Vi har planlagt at tage paa en del ture rundt omkring i landet og de udenlandske professorer har vist sig som en stor hjaelp naar disse ture skal arrangeres.

Japanerne har chokeret mig lidt. De unge er "med paa moden", men absolut ikke den mode vi kender. Som jeg ser det gaar de til ekstremerne og platue-skoene er mindst 40 cm hoeje, hvis man er rigtig smart, haaret er bleget gult/hvidt og staar i lange totter ud fra hovedet (isaer drengenes), alle har en mobiltelefon OG man er kun cool hvis man taler i den konstant. Der findes kaeder hvor man kan faa hundredevis af telefonnumre paa andre unge, for saa at ringe og tale med dem. Det er fuldstaendig ligegyldigt, at man ikke kender personen, bare man taler i telefon. Alt vesterligt er YDERST COOL, hvilket selvfoelgelig laegger et vis pres paa os fem fra Europa. Japanerne er dog YDERST venlige og meget aabne overfor indtryk udefra og det er derfor aldrig svaert at faa kontakt med dem (tvaertimod).

Jeg er blevet kendt som "hende den hoeje, lyshaarede, der spiller badmiton". (spillede den anden dag her), saa jeg falder vidst meget godt ind i steroetypen paa en dansker. Det hjaelper heller ikke meget, at jeg hedder Camilla.... "Ohh, everybody in Denmark is called Camilla (Martin)".... Hint, check www.camillamartin.dk Hmmm, jeg tror, at jeg vil begynde at dyrke kampsport istedet.

Skolen har det FEDESTE sportsanlaeg jeg nogensinde har set.... Det blev bygget i forbindelse med traeningen til "The Asian Games" (en slags Asiatisk OL). Omraadet og bygningerne er saaledes kun ca. to aar gamle. Senere idag har vi planlagt en volleyball-kamp (de internationale studerende mod et japansk hold). Hallen er ENORM - mindst 25 meter til loftet og.... lad mig se, der kan vel vaere 12 badmintonbaner i den. Derudover er der en stor kampsportssal, mange smaa haller, et motionsrum med det nyeste i udstyr, etc. etc. OG DET HELE ER TIL FRI AFBENYTTELSE. JUHU.

Vanessa (min room-mate) og jeg bor i en lejlighed lidt vaek fra universitetet men taettere paa byen. De andre piger (fire) bor i et hus meget taet paa uni og drengene bor paa en slags kollegium, hvor de har hver deres vaerelse. Faellesspisning/fester m.v. (startede den anden aften) holdes i de andre pigers hus og videoaftner i den lejlighed Vanessa og jeg bor i.

Vi har faaet udlevet cykler, som bliver brugt flittigt. Vanessa tager dog skolebussen, idet det er saa varmt og her er ekstremt stejlt, men vi moedes da hjemme om aftenen og spiser sammen hvis vi ikke har arrangeret noget med de andre.

Der er rimelig meget skolearbejde og derudover skal jeg ogsaa have gjort noget ved mit seminar paa negot-studiet (jeg skal nok Anja), men jeg synes at det er vigtigt at moede japanerne, se landet og opleve kulturen og bliver derfor noedt til at prioritere lidt. De andre internationale studerende er heldigvis enige, saa vi skal allerede "paa tur" denne weekend.

Som nogen ved (..) pakkede jeg mine ting i sidste oejeblik, men det er der jo ikke noget nyt i. Jeg har dog ikke glemt noget vigtigt (tror jeg), men fortryder at jeg ikke valgte at tage et par cd'er med nogle danske kunstnere med (jeg nynner Big Fat Snake konstant). De andre har faaet sendt en masse (efter min mening unoedvendigt) herud og nogengange kunne jeg da ogsaa bruge nogle af de ting, men jeg klarer mig jo fint uden, saa hvorfor....

Indtil videre gaar alt fint. Jeg er konstant i godt humoer, suger til mig af indtryk og nyder at vaere her. Det ville dog vaere dejligt at have nogen hjemmefra at dele oplevelserne med (det skriver jeg saa for 9 (!) gang....).

Jeg er vildt glad for alle de e-mails jeg faar. Dem og div. danske nettjenester er mine links til verden derhjemme og jeg haaber virkelig, at I alle vil blive ved med at skrive.... alt fra stort til smaat.

Det blev til noget af en smoere...., haaber at I holdte til det. Vil blive lagt paa nettet under "dagbog" senere (min skoenne ven Martin har meldt sig frivilligt, naar han faar en ledig stund.... TAK! TAK! TAK! (arigatoo gozaimasu) - jeg ved godt, at jeg skylder dig naar jeg kommer hjem.

Mail er vidunderligt, men hvis I har lyst til at skrive et "almindeligt brev" staar adressen nedenfor. Det ville faktisk vaere ekstremt dejligt at faa lidt haandskreven post....

Fik mail fra Kate (tidligere New Zealandsk udvekslingsstudent paa Skt. Knuds Gymnasium, som boede hos mine foraeldre i 1996 (?) lige inden jeg tog afsted. Hun skrev, efter at have glemt noget af sit danske det sidste stykke tid: "Hope du have it rart in Danmark". Hun bor p.t. i Rusland, saa hun er ogsaa under indflydelse af et MEGET andeledes og fremmet sprog. Kommer forresten HJEM til Danmark 11. november (til dem af jer, der kender hende).

Sayoonara Camilla

Camilla Wagner Petersen
3-36-3-102 Gion, Asaminami-ku
Hiroshima, 731-0138
Japan